Grønne tage

grønne tage - Sedumtage

Læs om vores modulbaserede grønne tage

Systemløsning for sedumtage

Nature Impact Roof er en systemløsning til sedumtage, der sikrer dræn, vækstmedie samt planter i ét og samme system. Nature Impacts grønne tage består af moduler med en ekstra høj kant. Kanten sørger for, at systemerne ikke vokser sammen, mens de modnes på vores marker. Inden hvert parti sendes afsted til byggepladsen, har vores chefgartner været forbi og valgt de helt rette partier ud. Ved pakningen fjernes den ekstra kant, og et synligt rodnet fremstår nu. På byggepladsen lægges modulerne helt tæt, og det blottede rodnet er nu vores sikkerhed for, at hele taget vokser sammen til én hel flade, og er vores sikkerhed mod vindsug.

I samarbejde med førende danske eksperter indenfor hydraulik, har vi designet et modul, der lever op til vores høje krav om erosionssikring. Modulet er designet således, at det kan placeres direkte på membranen og følger tagets konturer. Taget fremstår homogent, da der ingen synlige samlinger er.

Udlægning af grønt tag

Med Nature Impacts grønne tag kan en person udlægge 25-40 mgrønt tag pr. time. Sedumbakkerne udlægges hurtigt og effektivt ovenpå tagmembranen. Ved levering er bakkerne klar til direkte installation på taget. Bakkesystemet har et synligt rodnet ovenover bakkens kant. Efterfølgende placeres bakkerne med jord-til-jord kontakt, hvorved det samlede areal hurtigt vokser sammen til én sammenhængende flade. Dette er en stabil og stærk sikring mod vindsug på taget. Med de moderne bakkeløsninger er installationen af det grønne tag hurtigt gennemført. Den korte installationstid sikrer en bæredygtig økonomi på projektet, da såvel krantimer som mandetimer vil reduceres i forhold til den gammeldags udlægning af grønne tage.

Tilbehør til levende sedumtage

Vi har fuldt sortiment af tilbehør til dit grønne tag, et specialudviklet sortiment i samarbejde med Jual. Tilbehør dækker over løsninger fra støtteprofiler ved hældningstage til kantprofiler, der sikrer den flotte ensformige afslutning. Profiler kommer i rustfrit stål, søvandsbestandigt aluminium og sortlakeret aluminium. Har du spørgsmål omkring tilbehør, er du velkommen til at kontakte os.

sedumplanter i systemmodul til et nyt og miljøvenligt sedumtag
grønt sedumtag med kantprofil
kantprofiler til grønne tage

De tre typer af sedumtage

Her kan du læse mere om vores tre typer af sedumtage

  • Nature Roof
  • Evergreen Roof
  • Custom Made Roof


Et grønt tag består hovedsageligt af sedumplanter. Sedum er velegnet til grønne tage, fordi planterne fra naturens hånd er hårdføre, og trives i de barske vilkår på tagene, det være sig sol, vind, frost eller tørke. Da planterne er tørketolerante, behøver grønne tage derfor ikke manuel vanding. De opsuger og lagrer det nedbør, der falder i løbet af året. 
Planterne leveres i bakker, der er ukomplicerede at udlægge og giver stor fleksibilitet i udformningen af taget. Det levner plads til kreativiteten.

Et grønt tag beskytter det underliggende tagpap og har en lang levetid med minimal vedligeholdelse. Derudover tilbageholder et grønt tag op mod 50% regnvand, så kloaksystemet aflastes. Planterne optager 
COfra luften og øger iltmængden i luften via planternes fotosyntese. Derfor er et sedumtag ikke kun en naturlig og smuk udsmykning, men en klimavenlig løsning. Her kan du læse mere om hvad det betyder, at vælge et miljøvenligt sedumtag.

Er du i tvivl om, hvorvidt din vision på tegnebrættet kan realiseres i praksis, så kontakt os for en snak om mulighederne. I samarbejde med vores dygtige rådgivere bliver du vejledt i, hvordan vi opnår det ønskede udtryk. Du kommer med visionen – vi leverer løsningen. Vi har også gjort det nemt for dig, og samlet en oversigt over fordele og ulemper ved sedumtage, så du har alle sider med i din betragtning.  

Kontakt os i dag, for at høre mere om bl.a. opbygning og prisen på grønt tag!

Du skal være velkommen til at kontakte os på email: mail@natureimpact.com eller på telefon: +45 65 98 22 23.

Nature Roof følger årets gang og blomstrer fra forår til efterår. I blomstringsperioden vil taget tiltrække bier og andre insekter. Nature Roof består af 15 forskellige sedumplanter, som vores gartnere har udvalgt nøje. 

Sedumplanterne i Nature Impacts Evergreenløsning er særligt udvalgt efter deres evne til at holde den intense grønne farve uanset årstiden. Med Evergreen vil man opleve et tag med et stabilt æstetisk udtryk. 

Nature Impact tilbyder også at lave specialløsninger.  Customtage kan sammensættes og opbygges, så de matcher det enkelte projekt. Vi kan udføre Customløsninger til projekter på over 200 m2

 

SPørgsmål & SVAR OM GRØNNE tage

Kan sedumbakkerne placeres direkte på tagpappet, og skal tagene vandes? Find svarene i vores FAQ on grønne tage.

DOWNLOAD MATERIALE

Her kan du finde datablade, certifikater, udlægningsvejledninger og brochurer, du kan downloade direkte til din computer eller mobil.

grønne tage cases

Grønne tage fungere til mange forskellige typer af byggeri. Læs vores cases og se de mange eksempler.