Gå til hovedindhold

Udendørs plantevæg

Udendørs plantevægge – en del af en grøn bevægelse

Mennesker trives bedst med grønt omkring sig. Og den grønne bevægelse, der omfatter urban gardening, grønne tage og grønne vægge, kan være med til at skabe bedre trivsel for mennesker og dyr.

En udendørs plantevæg optager CO2 fra nærmiljøet, renser luften og sender ilt retur som en naturlig del af planternes fotosyntese. Planterne fjerner støvpartikler fra luften, og en plantevæg har desuden fine støjdæmpende egenskaber og gavner biodiversiteten i bymiljøer.

Info om udendørs plantevæg

Vægt
Vejer 60 kg pr. m2

Udseende
Stor designfrihed

Vanding
Automatiseret mekanisk vanding

Bring naturen tæt på arkitekturen med en udendørs plantevæg

I en udendørs plantevæg kan du på nært hold opleve årstidernes skiften, når planterne skifter farve og springer ud. En plantevæg fra Nature Impact er designet til at være flot hele året – fra forårets grønne nuancer og blomster til efterårets flammende farver. Vores gartnere udvælger nøje de rigtige vægplanter baseret på, hvor væggen befinder sig i forhold til vind og vejr, samt om den får direkte sol eller er i skygge.

Du bestemmer over processen

Når planterne til de grønne vægge skal vælges, er der mulighed for selv at sætte sit præg på sammensætningen. Ønsker du f.eks. at lave en udendørs sommerfuglevæg, vil gartnerne udvælge planter, der tiltrækker sommerfugle. Så er du sikker på farverige, flyvende gæster på din plantevæg hele sommeren. Designprocessen er spændende at være med i, hvis du har lyst. Ellers kan du trygt overlade hele processen til vores kompetente gartnere. Efter opsætning sikrer en app konstant overvågning og automatisk vanding og gødning, så du er sikker på, at din plantevæg altid står flot og velplejet.


Udendørs plantevæg hos Hotel Skt. Petri


Vil du vide mere om vores plantevægge?

Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan en udendørs plantevæg kan udformes. Vores specialister har stor erfaring med at designe løsninger til facader i alle størrelser og materialer. Tag endelig fat i os for en uforpligtende snak, hvis du vil vide mere om udendørs plantevægge fra Nature Impact.
Vi har også indendørs plantevægge

Spørgsmål & svar om udendørs plantevægge


Hvad har betydning for prisen på en udendørs plantevæg?

Udendørs plantevægge designes altid til den konkrete facade, og derfor afhænger prisen af projektets samlede omfang. Det største udsving ligger i størrelsen, facadens udformning og monteringshøjden, men også specialtilpasninger i forhold til vores standardmoduler, plantevalget og en eventuel service- og vedligeholdelsesaftale spiller ind. Du er velkommen til at sende os tegninger eller billeder af facaden sammen med en kort beskrivelse af, hvilket udtryk I ønsker – og så vender vi tilbage med et tilbud, der passer til projektet.

Hvordan ser en udendørs plantevæg ud året rundt?

En udendørs plantevæg er en levende facade, der forandrer sig gennem året, og udseendet afhænger af, hvilke planter du vælger. Om foråret springer den typisk ud i grønne nuancer og blomster, om sommeren står den frodig og fyldig, og om efteråret får den ofte varme farver, før vinteren sætter ind med et mere afdæmpet udtryk. Planter på en udendørs væg bliver derfor aldrig kedelige: grønne udendørs vægge forandrer sig fra måned til måned, og det er en del af charmen. Vores gartnere sammensætter planterne ud fra dine ønsker, væggens placering – om den vender mod sol eller skygge, hvor meget vind den får, og hvor udsat den generelt er placeret.

Hvilke planter bruges på en udendørs plantevæg?

Vi udvælger robuste vægplanter, der kan stå imod det danske klima – fra vinterens frost til sommerens vind og varme. Sammensætningen tilpasses altid den konkrete facade, så planterne matcher sol- og vindforholdene og det udtryk, I ønsker. Vil I have en grøn udendørs væg, der summer af liv, kan vi designe en sommerfuglevæg, hvor planterne tiltrækker sommerfugle og bestøvere hele sæsonen igennem. Foretrækker I en mere ensartet eller mønstret facade, sammensætter vores gartnere et plantemix, der giver det udtryk. Se vores cases med plantevægge for at finde inspiration.

Hvordan vandes en udendørs plantevæg?

En udendørs plantevæg vandes af et automatisk vandingsanlæg, der overvåges via en app og justeres efter årstid og vejr. Systemet er udviklet, så der kan gå op til 2 uger mellem vandringer, hvilket holder vandforbruget nede og gør plantevæggen til en ressourcebevidst løsning. Med en service- og vedligeholdelsesaftale holder vores Drift & Vedligeholdelsesteam øje med systemet og tilpasser vandingen efter behov. På LAR-projekter kan vi gå et skridt videre og lade regnvand fra bygningen genbruges til vanding af væggen. Det har vi blandt andet gjort på plejecenter Klarahus i København.

Gavner en udendørs plantevæg biodiversiteten?

Ja, og det er en af de vigtige grunde til at bygge grønt. I byer, hvor det grønne bliver trængt væk af bygninger og asfalt, fungerer udendørs plantevægge som små oaser med levesteder og fødegrundlag for insekter, bier og sommerfugle midt i byen. Plantesammensætningen kan tilpasses, så væggen aktivt understøtter bestemte insekter, fx sommerfugle, hvor vores gartnere udvælger planter, der særligt tiltrækker sommerfugle. På den måde bliver facaden ikke bare et æstetisk løft til bygningen, men også et håndgribeligt bidrag til det lokale økosystem.


Har du spørgsmål om plantevæg?

Keld Nielsen Product Manager
kn@natureimpact.com
+45 2222 1487

Forside » Plantevæg » Udendørs plantevæg