Bæredygtighed gjort let
De moderne bæredygtige løsninger er let tilgængelige. Nature Impact leverer et system, der gør tagdækkerens arbejde let og overskueligt, uden at gå på komprimis med den professionelle stolthed.
Roof løsningerne fra Nature Impact blev udviklet gennem et samarbejde med specialister inden for tagdækning. Design og funktionalitet måtte forenes med en høj æstetisk kvalitet, der samtidig skulle være let at arbejde med for den udførende tagdækker.
Med plantebakkerne undgås vandtryk på tagpappet, og systemet dræner overskydende vand væk, efterhånden som det har bevæget sig ned til de lavereliggende drænhuller i bakkerne.
Modulbaseret system
I samarbejde med førende danske eksperter inden for hydraulik har vi designet et modul, der lever op til vores høje krav om erosionssikring. Modulet er designet således, at det kan placeres direkte på den underliggende membran og følge tagets konturer.
Systemløsningerne kan bestilles i opbygningshøjderne 60, 80 og 120 mm. Modulerne er forsynet med en ekstra høj kant. Den sørger for, at de enkelte moduler ikke vokser sammen under modningen på vores marker. Den ekstra kant fjernes ved pakning af modulerne, så rodnettet bliver synligt.
På byggepladsen lægges modulerne helt tæt med jord-til-jord kontakt. Planterne vil vokse sammen på tværs af bakkerne. Det sikrer, at vindsug ikke påvirker vores tage, da et sundt og velplejet tag vil vokse sammen til en sammenhængende flade. Taget fremstår således homogent uden synlige samlinger.
grønne tage
Nature Impact Roof er en systemløsning til sedumtag, der sikrer dræn, vækstmedie samt planter i ét og samme system.
DOWNLOAD MATERIALE
Her kan du finde datablade, certifikater, udlægningsvejledninger og brochurer, du kan downloade direkte til din computer eller mobil.
Cases grønne tage
Grønne tage kan tilpasses mange forskellige typer af byggeri. Læs vores cases og se de mange eksempler.