Sedumtag pris
Hvad koster et grønt tag pr. m²?
Prisen afhænger af, hvordan taget er bygget, hvor mange detaljer der skal løses undervejs, hvor let det er at komme til, og hvilke krav projektet stiller til dokumentation. To tage på hver 800 m² kan derfor koste vidt forskelligt, selvom materialet er det samme.
Med vores sedumtag i bakker kan I skrue både op og ned for økonomien. Det vigtige er, at I ikke kun ser på, hvad taget koster at få lagt, men også på hvor driftssikkert det er, når det først ligger der.
Læs, hvad der har betydning for prisen på et grønt tag på denne side.

Kort fortalt afgøres prisen på et grønt tag af:
-
5 års garanti
-
Produceret af professionelle gartnere
-
EPD dokumentation på produktet
-
Brandgodkendt med Broof(t2) klassifikation
-
Kan leveres og installeres året rundt
-
Tilbageholder i gennemsnit 50% regnvand – om sommeren op til 90%
Læs mere om de 7 faktorer længere nede på siden.
Hvad er med i prisen, og hvad ligger udenfor?
To tilbud på et grønt tag dækker sjældent det samme, og derfor siger kvadratmeterprisen i sig selv ikke ret meget.
Med i prisen på selve sedumtaget:
- Sedumbakker med drænlag, vækstmedie og planter i én enhed
- Kantafslutninger og tilpasninger omkring gennembrydninger
- Levering til pladsen
- Montage, hvis den indgår i aftalen
Uden for, og noget I skal budgettere separat:
- Tagmembran eller ny tagpap
- Rodhæmmende tagpap, hvis valget falder på 80 mm sedumbakker
- Eventuel forstærkning af den bærende konstruktion
- Kranleje, stillads og byggepladsforhold
- Afvanding, brønde og tagbrøndsriste
- Drift og vedligehold efter aflevering
Bed om at få leverancen specificeret, før I sammenligner tallene.


Kan taget bære?
Bæreevnen er det første, I skal have styr på, fordi et grønt tag i vandmættet tilstand stiller krav til konstruktionen. Er taget allerede projekteret til grønne løsninger, er resten som regel ligetil. Skal konstruktionen forstærkes, flytter det budgettet mærkbart, og det er en udgift, der ligger uden for selve sedumtaget.
Vores sedumbakker vejer 50 kg pr. m² i 60 mm-løsningen og 65 kg pr. m² i 80 mm-løsningen, målt i vandmættet tilstand.
De fleste tagkonstruktioner er allerede dimensioneret til en snelast, som sedumbakkerne ikke overstiger. Det gør beslutningen lettere i mange renoveringssager, men bæreevnen bør altid regnes efter af en rådgiver, især ved store spænd.
Kanter og gennembrydninger koster mere end selve fladen
Et enkelt, rektangulært tag med få gennembrydninger går hurtigere at udføre end et tag med mange ovenlys, udluftninger, brandkamme og komplicerede indskæringer. Selve sedumtaget er nemt at håndtere. Bakkerne lægges direkte på membranen med jord-til-jord kontakt, og planterne vokser sammen på tværs.
Taghældning og fastgørelse
Hældningen betyder noget både teknisk og økonomisk. Vores sedumtag kan lægges på flade tage og på hældende konstruktioner op til 45 grader, men jo stejlere taget er, jo mere skal der til i fastgørelse, kantafslutninger og afvanding. På helt flade tage er løsningen enkel, og prisen er tilsvarende mere forudsigelig.
Læs mere om sedum på hældningstage.
Adgangsforhold og logistik på pladsen
Logistikken betyder mere, end de fleste regner med. Transportafstand, kranløft og muligheden for at levere tæt på montagepunktet påvirker tempoet. På Nexus CPH på Kalvebod Brygge blev der lagt 2.000 m² sedumtag på to dage, netop fordi rammerne var på plads. Omvendt kan begrænset kranadgang, snævre gårdrum eller stramme tidsvinduer gøre den samme opgave betydeligt mere krævende.
Valg af opbygningshøjde
Vores løsning kan bestilles i opbygningshøjderne 60 mm og 80 mm. 60 mm er standardvalget og vores mest solgte løsning. Den dækker den klassiske ekstensive sedumløsning, hvor taget skal være let, driftsvenligt og forudsigeligt. 80 mm giver mere vækstmedie og dermed større vandtilbagehold og bedre vækstbetingelser, og løsningen kan være det rigtige valg på eksponerede placeringer. Skal taget give højere biodiversitet, trækker det også prisen lidt op. På Læsø Kur specialdesignede vi en løsning med ekstra mange blomster, fordi bygherren ville tilgodese truede lokale insektarter.
Læs mere om opbygningen af grønne tage.
Sedummåtter eller sedumbakker
Traditionelt er sedumtage blevet lavet med sedummåtter, hvor der skal udlægges drænlag, dug og vækstmedie, før måtterne kan lægges. Bakkeløsningen samler drænlag, vækstmedie og planter i én enhed, der lægges direkte ud på det eksisterende tag i én arbejdsgang. Sedumbakker kan håndteres af én mand, hvor måtter typisk kræver to. Færre arbejdsgange og færre materialeleverancer på pladsen betyder færre timer og færre ting at koordinere, og det slår igennem på den samlede projektøkonomi, selvom materialeprisen isoleret set kan se anderledes ud. Derfor siger prisen på sedumbakker og prisen på sedummåtter sjældent noget hver for sig. Montagetimerne skal regnes med. Læs mere om sedummåtter og sedumbakker.
Når det grønne tag gør resten af anlægget billigere
For mange bygherrer og rådgivere har klimatilpasning og vandhåndtering stor betydning for økonomien. Vi har verificerede data for vandtilbagehold fra en life-size test på Mølleåværket, som har kørt siden 2020 sammen med Realdania, DHI, Krüger og Lyngby-Taarbæk Forsyning. Testen dokumenterer et vandtilbagehold på op til 50% årligt og op til 90% om sommeren, og at det resterende vand forsinkes op til 50 minutter på vej til kloakken ved et skybrud.
Indgår sedumtaget i byggeriets LAR-løsning, kan I ofte skære ned på andre og dyrere anlæg, for eksempel regnvandsbassiner eller forsinkelsesmagasiner. På DSV i Ringsted, hvor vi lagde 23.688 m², var det netop sedumtaget, der gjorde den ønskede befæstelsesgrad mulig. Sedumtaget er altså ikke bare en udgift i budgettet. Det kan trække en anden udgift ned.
Drift og totaløkonomi over tagets levetid
Et levende tag skal fungere år efter år, og med korrekt vedligehold kan det holde i 50 år eller mere. Den sammengroede flade beskytter samtidig både bakke og tagmembran mod UV-stråling, temperatursvingninger og slid, og det forlænger levetiden på hele tagkonstruktionen. Vedligeholdet er til at overskue: eftersyn og gødning to gange årligt plus løbende fjernelse af grene, kviste og selvsåede træer. Kan leverandøren hjælpe med praktisk rådgivning og svare hurtigt, går både udførelsen og driften lettere.
Ofte stillede spørgsmål om prisen på et sedumtag
Der er ingen fast kvadratmeterpris. Prisen afhænger af tagets kompleksitet, bæreevne, adgangsforhold, valgt opbygningshøjde og montageform. Vi giver et konkret overslag ud fra tagplan og adgangsforhold.
Fordi tilbuddene sjældent dækker det samme. Membran, eventuel rodspærre, konstruktionsforstærkning, kranleje og afvanding er ikke altid med. Sammenlign leveranceomfang, før I sammenligner kvadratmeterpris.
Det kommer an på projektet. Stiller I høje krav til vandtilbagehold og vækstbetingelser, giver 80 mm et bedre resultat. På almindelige placeringer er 60 mm det gængse valg.
Ikke nødvendigvis, når hele regnestykket er med. Bakkeløsningen kræver færre arbejdsgange og kan håndteres af én mand, og det trækker typisk montagetimerne ned. Den øgede tykkelse på vækstmedie gør sedumbakkerne bedre til at holde på vandet, og dermed opnår du et flottere sedumtag.
Det kan mindske behovet. Med dokumenteret vandtilbagehold på op til 50 % årligt kan taget aflaste eller reducere dimensioneringen af øvrige LAR-anlæg. Det skal beregnes projektspecifikt. Læs mere om LAR og vandtilbagehold.
Vedligeholdet består af eftersyn og gødning to gange årligt samt fjernelse af uønsket opvækst. Det kan I klare selv eller lægge i en serviceaftale.
Sådan får I en præcis pris på dit projekt
Skal du bruge et konkret prisoverslag kan en af vores tagdækkere give dig det, når vi kender rammerne. Har I følgende klar, kan vores samarbejdspartnere hurtigt vende tilbage med et tilbud:
- Tagareal i m² og tagplan eller opstalt
- Taghældning
- Tagets nuværende opbygning og membrantype
- Bæreevne – om konstruktionen er projekteret til grønt tag
- Antal gennembrydninger og løbende meter kant
- Adgangsforhold og mulighed for kranløft
- Ønsket opbygningshøjde og eventuelle krav til LAR eller certificering
- Hvor i landet skal det udføres


Har du spørgsmål om sedumtag?
Poul Erik Halkjær Key Account
peh@natureimpact.com
+45 5455 7699





