Sedumtag opbygning
Sådan bygges et grønt tag lag for lag
Én person lægger 25 til 40 m² sedumbakker i timen, så selve udlægningen er den hurtigste del af arbejdet.
Det, der afgør resultatet, er alt det, der skal være på plads inden: bæreevnen, hældningen, en membran der er vandfast, brandkravene til den samlede opbygning, og detaljerne ved kanter og afløb. Kommer bakkerne op, før de ting er løst, bliver de sjældent løst bagefter.
Her gennemgår vi opbygning af sedumtag trin for trin, fra bæreevne til aflevering, og hvad der skal være på plads, før sedumbakkerne kommer op på taget.
Kort fortalt om opbygningen af et sedumtag
-
5 års garanti
-
Produceret af professionelle gartnere
-
EPD dokumentation på produktet
-
Brandgodkendt med Broof(t2) klassifikation
-
Kan leveres og installeres året rundt
-
Tilbageholder i gennemsnit 50% regnvand – om sommeren op til 90%
Læs mere om de forskellige punkter på siden.
Hvad består et sedumtag af?
Opbygningen af grønne tage kan variere, men de samme tre hovedlag går igen. Et sedumtag er ikke ét produkt, men et system.
Et sedumtag er et ekstensivt grønt tag. Det vil sige en tynd og let tagvegetation, hvor sedum, som er sukkulente planter, trives i en opbygningshøjde på 60 mm.
Lag | Funktion |
Bærende tagkonstruktion | Træ, beton eller stål. Skal kunne bære lasten i vandmættet tilstand. |
Vandtæt og rodfast membran | Ofte tagpap. Skal være rodhæmmende ved et 80 mm grønt tag og opefter. |
Rodspærre | Kun nødvendig, hvis membranen ikke selv er rodfast. Skal være rodhæmmende ved et 80 mm sedumtag og opefter. |
Vegetationssystem | Drænlag, vækstmedie og planter. I vores sedumbakker sidder alle tre i samme enhed. |

Den traditionelle opbygning kræver, at drænlag, filterdug, vækstmedie og vegetation lægges ud hver for sig på taget. Sedumbakkerne samler de tre øverste lag i ét produkt, og det er hovedforskellen for den, der skal udføre arbejdet: færre arbejdsgange, færre leverancer og færre steder, hvor rækkefølgen kan gå galt.
Den konkrete opbygning varierer med tagtype, hældning, brandkrav og projektets detaljeløsninger. Er I i tvivl, så inddrag en bygningskonstruktør eller rådgiver.

Trin 1: Bæreevne, hældning og afvanding
Bæreevne
Et grønt tag tilfører vægt, og den måles altid i vandmættet tilstand. Vores 60 mm-bakker vejer 50 kg/m², og 80 mm-bakkerne 65 kg/m². De fleste tagkonstruktioner er allerede dimensioneret til en snelast, som de tal ikke overstiger, men få det bekræftet af en statiker, især ved store spænd.
Taghældning
Sedum kan ligge på både flade og skrå tage. Over 15° hældning skal der monteres støtteprofiler, som holder bakkerne på plads og deler tagfladen op i sektioner. Ved større hældning kombineres profilerne med en sedumbakke med integreret armering. Læs mere om erosionssikring.
Afvanding
Et sedumtag holder ikke alt vandet tilbage. Det forsinker og reducerer afstrømningen, så belastningen på afløb og kloak bliver mindre. Fald og placering af afløb skal derfor projekteres som på et hvilket som helst andet tag. Regn med, at afløbene skal kunne håndtere den vandmængde, taget ikke tilbageholder.
Trin 2: Membranen skal være vandtæt
Før du lægger et sedumtag, skal du sikre dig at din tagmembran eller tagpap er vandtæt. Har du først installeret et sedumtag, kan det være et krævende arbejde at finde lækagen. Dog er det nemmere at udføre med sedumbakker kontra sedummåtter. Sedumbakkerne tages bare op, og kan igen lægges på plads efterfølgende. Sedummåtter skal skæres og bagefter skal der købes nye for at genetablere taget.
Kan man lægge et sedumtag direkte på eksisterende tagpap?
Ofte ja. Tagpap er et godt og langtidsholdbart underlag til et sedumtag, forudsat at det er tæt og i god stand. Ved brug af 80 mm sedumbakker skal tagpappen være rodfast. Er den ikke det, skal der udlægges en rodspærre med overlæg ovenpå det eksisterende tag, inden bakkerne kommer op. Spørg tagpapleverandøren om dokumentation for rodfasthed. De kan svare på det, og det er bedre end at gætte.
Membranen skal desuden udføres af en tagdækker og kvalitetssikres, før det grønne tag lægges. Vær særligt opmærksom på:
- Inddækninger ved ovenlys, ventilation og skorstene
- Samlinger og afslutninger ved kanter og opkanter
- Fald og vandafledning, så der ikke står vand i lommer


Trin 3: Brandkrav gælder hele opbygningen
Alle vores sedumbakker har brandgodkendelsen Broof(t2). Men godkendelsen gælder den samlede tagopbygning, ikke bakkerne alene.
Det betyder, at det valgte undertag også skal overholde brandkravene, før konstruktionen som helhed er Broof(t2)-godkendt. Bruges tagpap som membran, skal dokumentationen komme fra tagpapproducenten. Er der tvivl, hører brandrådgiveren med i projekteringen fra start, ikke når byggetilladelsen skal i hus.
Skal der etableres brandbælter omkring gennembrydninger eller mod naboskel, skal de tegnes ind, før bakkerne bestilles. Vi har detailtegninger for både brandbælte og de fleste andre overgangssituationer.
Trin 4: Kanter, afløb og detaljer
Detaljerne skal være færdige, før sedumbakkerne lægges ud. Det er dem, der afgør, om taget stadig ser rigtigt ud om ti år.
- Kantprofiler monteres, hvor taget ikke har en naturlig kant, eller hvor der ønskes en ren afslutning. Vi leverer dem i rustfrit stål samt søvandsbestandig og sortlakeret aluminium.
Bladfang ved afløb, så løv og plantemateriale ikke stopper afløbet til
Overgange ved ovenlys, tagfod, murkrone, solceller og rygningsudluftning. Vi har detailtegninger for dem alle, og de hører hjemme i tegningsmaterialet frem for at blive løst på pladsen


Trin 5: Udlægning af sedumbakkerne
Bakkerne leveres på paller. Taget skal være lagt inden for 48 timer efter levering, ellers risikerer I udtørring og skader på vækstmediet. Planlæg leveringen efter, at taget er klar til at tage imod, ikke omvendt.
Sådan gør I:
- Start ved en lige kant og arbejd systematisk på tværs af tagfladen
- Skub bakkerne helt sammen, så der er jord-til-jord kontakt. Rodnettet står synligt over bakkens kant, og det er netop den kontakt, der får fladen til at gro sammen
- Tilpas ved kanter og gennembrydninger med en almindelig isoleringskniv
- Undgå åbninger mellem bakkerne. Hvert mellemrum er et sted, hvor vand kan finde løb, og hvor ukrudt får plads
Med vores bakker kan én person lægge 25 til 40 m² i timen. Der er ingen løse komponenter, der skal lægges ud i rigtig rækkefølge på taget, og det er hovedårsagen til, at montagen går hurtigt. På Nexus CPH på Kalvebod Brygge blev der lagt 2.000 m² på to dage, netop fordi forarbejdet var på plads, inden bakkerne kom op.
Trin 6: Vanding, aflevering og drift
Taget er ikke færdigt, når den sidste bakke ligger.
Vand tagfladen godt igennem efter udlægning, så vækstmediet er mættet og planterne kommer i gang. Gennemgå derefter kanter, afløb og overgange, og dokumentér tilstanden ved aflevering.
Herfra overtager driften. Taget skal tilses og gødes to gange årligt, og drift skal gennemføres og dokumenteres for at opretholde garantien. Et sedumtag kræver ikke meget, men det kræver noget, og et svækket plantedække er begyndelsen på de fleste problemer, vi bliver kaldt ud til.

Ofte stillede spørgsmål om opbygningen af sedumtag
En vandtæt membran, der er godkendt til at ligge under vegetation. Ved 80 mm sedumbakker skal membranen være med rodspærre. Derunder den bærende tagkonstruktion, dimensioneret til lasten i vandmættet tilstan
Ja. Et grønt tag på tagpap er den almindeligste løsning.
Vores standardløsning har en opbygningshøjde på 60 mm. Til stejlere tage og steder med krav om større vandtilbagehold findes en 80 mm-løsning.
50 kg/m² ved 60 mm og 65 kg/m² ved 80 mm, målt i vandmættet tilstand.
Kun hvis der benyttes 80 mm sedumbakker. Ved 60 mm kan rodspærren udelades.
Én person kan lægge 25 til 40 m² i timen med vores bakker. Bakkerne skal være udlagt inden for 48 timer efter levering.
Vi leverer til byggerier, ikke til private. Membranen skal under alle omstændigheder udføres og kvalitetssikres af en tagdækker, før det grønne tag lægges.
Cases – sedumtage
Kort sagt
Et sedumtag er ikke svært at bygge rigtigt, men rækkefølgen er fast. Bæreevne og hældning skal afklares først, membranen skal være rodfast ved udlægning af 80 mm, og godkendt af en tagdækker, brandkravene gælder hele opbygningen, og detaljerne ved kanter og afløb skal være løst, inden bakkerne kommer op. Er de ting på plads, er selve udlægningen den hurtigste del af projektet.


Har du spørgsmål om sedumtag?
Poul Erik Halkjær Key Account
peh@natureimpact.com
+45 5455 7699



