Læsø Kur har til huse i den tidligere havnekirke og har ombygget den til et moderne, nordisk kurbad, baseret på øens kendte produktion af sydesalt.
Læsø Kur tilbyder alle former for spa-behandlinger, både til mennesker med hudlidelser og til de mange, der ønsker et wellnessophold med diverse behandlingstilbud til forkælelse og ny energi. Man kan fristes af både inden- og udendørs spabade og forskellige saltbade. Ro og afslapning finder man i det gamle kirketårn, der er indrettet til hvileområde. Her er en fantastisk udsigt over Læsø og Kattegat.
Da Læsø Kur stod overfor en tagrenovering i 2019 valgte de et grønt tag fra Nature Impact, for at trække historiske tråde tilbage til Læsøs traditionelle tangtage.