PSYKIATRISK CENTER SCT. HANS

Biophilisk design for mennesker og natur
Fakta:

Et længe næret ønske om en ny retspsykiatrisk afdeling på Sct. Hans i Roskilde, bliver realiseret i 2021.

Indvies:

2021

Arkitekt:

KHR Arkitekter

Leveret:

6000 m2 grønt tag

Type:

Nature Roof 60 mm

Historisk hospital med nye takter

Sct. Hans i Roskilde har i 200 år været psykiatrisk hospital. I disse år undergår hele området en fuldstændig forvandling. Mens kommunen har opkøbt en del af det gamle Sct. Hans hospital for at transformere det til en ny bydel med både boliger og erhverv, er man i gang med at bygge nyt psykiatrisk center ved siden af.

Man havde i regionen længe ønsket sig mere tidssvarende rammer for behandlingen af patienterne. Fokus har været på at skabe hjemlighed, aktivitetsmuligheder, tryghed og sikkerhed. Centret, der står endelig færdigt i 2021, skal rumme retspsykiatrien for Region Hovedstaden. 

Det nye retspsykiatriske center på 21.000 m2 er placeret i et naturområde med en stor herlighedsværdi: et skrånende terræn  og et stærkt kuperet landskab med store træer. Biophilisk design integrerer natur og arkitekturen, hvilket her er forenet på skønneste vis.

Naturen og psykiatrien

Fra psykiatriens barndom har nogle af mantraerne været ro og natur for de psykisk syge, det vi i dag kender under begrebet biophilisk design,  I byggeriet af Psykiatrisk Center Sct. Hans er naturen og den ro, naturen skaber, tænkt ind i det arkitektoniske udtryk. Der er en indre grøn gård med mange aktivitetsmuligheder til glæde for patienterne. Og på tagplan er naturen repræsenteret i form af grønne sedumtage.

Arkitekterne har ladet sig inspirere af naturen, og arkitektonisk følger bygningerne landskabets kurvede omgivelser. Alle indsatte har kig til himlen og frit udsyn til naturen.

Ses bygningerne fra et sted højere oppe ad skråningen, opfattes de som en integreret del af naturen – en sammenhængende grøn flade.

Læs mere

grønne tage

Nature Impact Roof er en systemløsning til sedumtag, der sikrer dræn, vækstmedie samt planter i ét og samme system.

information

For mere information, udfyld venligst formularen og få tilsendt vores brochurer og informationsmateriale på email.

Cases grønne tage

Grønne tage kan tilpasses mange forskellige typer af byggeri. Læs vores cases og se de mange eksempler.