Bee friendly

Grønne tage hjælper bierne

Bee friendly

Grønne tage hjælper de trængte bier og skaber nye og vigtige habitater for bierne. Verdens bier har fået svære levevilkår. Faktisk er levevilkårene nu blevet så hårde for bierne, at FN har valgt at gøre 20. maj til international bi-dag. Dette vil ske første gang 20. maj 2018.

Deres habitater forsvinder, og når bierne ikke kan finde nektar, forsvinder deres levegrundlag. Grønne tage er en stor hjælp til bierne. Her giver vi bierne større arealer at søge nektar på, og når der er mere føde, så kommer der flere bier. At benytte tagfladen til at øge biodiversiteten i landet, er en oplagt mulighed. En mulighed der både kan bruges på allerede etablerede bygninger og på nybyggeri.

Det store blomsterhav på tagene tiltrækker bierne, der derved sørger for bestøvning på tagene, samt i haver i nærmiljøet.

I tæt dialog med danske NGO`ere har vi sammensat diversiteten i vores planteblanding, så vi betænker de trængte bier bedst muligt.

Netop på området omkring verdens bestøvere er der meget forskning i gang. For os betyder det, at vores planteliste er dynamisk. Viser forskningen, at bierne foretrækker en bestemt plante frem for en anden, så tilretter vi vores planteliste. Derfor er det også vigtigt for os at bevare et tæt samarbejde med såvel danske som internationale NGO´ere.

På vores gartneri har vi i dag vores egen  biavler ansat. Det gør, at vi til stadighed kan udvikle og målrette plantesammensætningen i vores Bee-Friendly Roof. Her har vi en unik mulighed for at se, hvilke planter bierne foretrækker. Samtidig har vi mulighed for at teste nye muligheder og nye sorter.  Og så hjælper bierne med at bestøve vores egne  marker.

Med etableringen af bistader i vores produktionsmarker har vi løbende mulighed for at forfine produktet, så vi tilgodeser bierne bedst muligt. Du kan læse mere om FN´s tiltag til en international bi-dag her.

Visuelt opleves sedumtaget Bee-Friendly Roof som et smukt blomstrende tæppe fra maj til september.

Dokumentation

Fås i opbygningshøjderne: 60, 80 og 120 mm.

Close Menu