Grønne tage - en verden af muligheder

Verden er fuld af valg og muligheder – også når det kommer til dit tag, og valg for dette.

Når du skal afdække dit behov – og gøre dit valg lettere, skal du spørge dig selv om, hvad dit tagmateriale skal leve op til.

Er valget først faldet på et grønt tag – et sedumtag, som det også benævnes, så har du en række muligheder at vælge imellem.

Vil du have blomster? Skal det stå grønt hele året? Vil du tiltrække bestøvere til området?

Hvorfor vælger man et grønt tag? Tja, argumenterne for er mange – imod knap så mange.

Lad os se på, hvorfor det er godt at vælge et grønt tag

Når du har etableret et grønt tag, dækker du for solens nedbrydende UV-stråler. Det betyder, at du forlænger tagpappens levetid markant. Desuden er pappet skånet væsentligt vind og vejrlig.

Et sedumtag, alt efter hvilket koncept du vælger, kan stå med smukke blomster fra april/maj og frem til september/oktober, alt afhængig af vinterperioden. Du får altså noget smukt at kigge på, hvis du har udsyn til tagfladen. Og har du det, så er det da at foretrække fremfor at have udsigt til en sort og kedelig tagflade.

Projekterer du sygehusbyggeri, så har vi erfaret, at grønne tage går under helende arkitektur.

En sort tagflade bliver meget varm, når solen bager ned på den i sommermånederne. 40-50 grader er ikke unormalt at opleve. Det er desværre med til at lave fænomenet Urban Heat Island, opvarmning af byerne. 

Bliver tagfladen dækket med Sedum, frigives der slet ikke nær så meget varme til omgivelserne – og i disse klimafokus tider, er det noget der sættes meget stor pris på.

Omvendt, så får du et ekstra isolerende lag når vinteren nærmer sig, og fyringssæsonen begynder. Et grønt tag virker nemlig isolerende.

Et andet godt argument for, hvorfor du bør vælge et grønt tag, hvis muligheden byder sig er, at du gør noget godt for biodiversiteten. De blomstrende planter tiltrækker bestøvere, som vi desværre oplever er i kraftig tilbagegang. I Danmark har vi mistet 12 % af vores dagsommerfuglearter, og på verdensplan er insekterne gået 75% tilbage.

Grønne tage med masser af blomster giver vores bestøvere nye habitater, føde- og leveområder. Og vi vil jo alle gerne have bestøvet vores blomster og tomatplanterne på terrassen.

I samarbejde med danske NGO`ere har vi udviklet diversiteten i vores planteblanding til grønne tage, så vi tilgodeser de trængte bier bedst muligt.

 

Langt de fleste vælger dog et grønt tag, da de suger en hel del vand – regnvand. Vi oplever ofte store voldsomme regnskyl i sommerperioden. Et sedum tag der er konstrueret til det, kan nemt tilbageholde 65L/ m2. Det er rigtigt meget – og det betyder at ikke meget regnvand løber i tagrende og videre i kloakken. Det resterende regnvand forsinkes markant i at nå nedløbet, så kloaknettet ikke overbelastes.

Og sidstnævnte bringer os faktisk hen til den eneste negative grund mod at etablere et grønt tag. Opsamler du regnvand til vanding i haven eller anden brug, så vil du opleve et meget stor fald i liter. Med et grønt tag bliver der ikke helt så meget vand at opsamle.

Andre produkter

Close Menu